OLE SØNNICHSEN (f. 1973) er journalist og forfatter og har udgivet en lang række bestsellere inden for genrerne biografi og historie. Han har bl.a. skrevet det anmelderroste tobindsværk “Rejsen til Amerika” om de 300.000 danskere, der udvandrede til USA mellem 1850 og 1920, ligesom han står bag den historiske biografi “One Dollar Man” om den dansk-amerikanske erhvervslegende William S. Knudsen. Bogen lå over 70 uger på bestsellerlisten og er solgt til filmatisering. Senest har han sammen med Henrik Thomsen udgivet “Det sidste gidsel” om en spektakulær, hemmelig mission under Den Første Golfkrig, hvor en dansk diplomat måtte smugles ud af Bagdad. Også den bog er solgt til filmatisering.